Warning: Declaration of Bootstrap_Walker_Nav_Menu::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/findskoletasken.dk/public_html/wp-content/themes/health-point/functions.php on line 0
Tjek om forsikringerne er i orden inden skolestart - Skoletasker

Tjek om forsikringerne er i orden inden skolestart

Ja, forsikring er måske ikke det første du forbinder med dit barns skolestart, men ikke desto mindre, så bør du faktisk tjekke om du nu har forsikringerne i orden inden barnet starter i skole. I skolen er der jo heldigvis masser af plads til leg i frikvartererne, masser af aktivitet i idrætstimerne osv.

Men aktivitet er også ensbetydende med en risiko for at komme galt afsted. Og når man kommer galt afsted, er det godt at have en ulykkesforsikring i baghånden, der kan dække skaderne, hvis man får varige mén.

Men selv om de fleste arbejdspladser har en ulykkesforsikring til deres ansatte, så er det faktisk ikke tilfældet for børn i skoler og institutioner. Skolen har nemlig normalt ikke nogen ulykkesforsikring, der dækker de skader dit uheld dit barn måtte komme ud for.

De kollektive ulykkesforsikringer er blevet opsagt

Kommunerne har ikke længere en kollektiv ulykkesforsikring, der dækker børn i skoler og institutioner. Faktisk var det frem til 1. januar 2012 sådan at langt fleste kommuner havde en kollektiv ulykkesforsikring, der dækkede børnene når de befandt sig i skolen, SFO’en osv. Men i 2011 afgjorde indenrigsministeriet at sådanne kollektive ulykkesforsikringer var ulovlige og alle kommuner blev derfor tvunget til at opsige dem med virkning fra 1. januar 2012. Det betyder at dit barn ikke længer automatisk er dækket ved uheld, der sker i skoletiden medmindre du selv tegner en ulykkesforsikring til dit barn. Du kan læse mere om ulykkesforsikringer til børn her.

Dækker min egen forsikring ikke mine børn?

Mange forældre er af den tro, at deres egen ulykkesforsikring også dækker børnene, men det er desværre ikke tilfældet. De fleste forsikringer tilbyder at børnene kan være gratis forsikrede indtil den alder, hvor de starter i børnehave – altså ca. 3 år. Den dækning er dog ofte kun aktiv, hvis du faktisk har oplyst dit forsikringsselskab om at du har fået barn.

Du skal altså derfor selv tegne en ulykkesforsikring (der dog ofte er billigere for børn end voksne) hos dit forsikringsselskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *